Konkursstatistik

Konkurstallet er en indikator for udviklingen i dansk erhvervsliv, men det er vigtigt at skelne mellem aktive virksomheder og nulvirksomheder for rigtigt at kunne konkurstal som et mål. Nulvirksomheder er i Danmarks Statistiks konkursstatistik defineret som virksomheder uden beskæftigelse og en omsætning, der er under en million kroner i året op til konkursen, og aktive virksomheder er så alle øvrige virksomheder. 

Det er vigtigt at skelne mellem disse for at få et retvisende billede af konkurssituationen. I 2014 blev to nye virksomhedstyper/ejerformer indført - iværksætterselskab (IVS) og personligt ejede mindre virksomheder (PMV). Et IVS kan oprettes med kun én krone i indskud, og en PMV kræver slet ikke noget indskud. De lave opstartomkostninger er der mange, der har benyttet sig af. Læs mere om det her. 

Men mange af de nye virksomhedsregistreringer henstår som hobbyvirksomhed eller uden reel aktivitet, hvilket kan føre til tvangsopløsning af virksomheden. PMV'er skal genindsende CVR-registrering hvert tredje år, og IVS'er skal indsende årsrapport til Erhvervstyrelsen hvert år. Sker det ikke, tvangsopløses de og kommer til at indgå i konkursstatistikkerne. Det er derfor essentielt at skille disse virksomhederne fra den samlede mængde konkurser, hvis man vil have et retvisende billede af konkursaktiviteten i Danmark. 

For at illustrere dette kan man tage et kig på konkurserne i bygge- og anlægssektoren, som vi har belyst i denne brancheanalyse fra oktober 2018. Figuren nedenfor er fra analysen. 

Konkurser i Bygge og anlægssektoren opgjort på virksomhedstype 09K1-18K3

Kilde. Specialkørsel Danmarks Statistik Konkursstatistikken – estat13 https://estatistik.dk/edatabank

I figuren ses det, at nulvirksomhederne fylder en større og større del af det samlede antal konkurser i Bygge og anlæg. Her kan den nye ejerform, IVS, være en væsentlig del af forklaringen. Danmarks Statistik har ikke opgjort branchetal, der viser, hvor stor en andel af nulvirksomheder, der udgøres af IVS’er. Men en opgørelse af konkursrekorden fra december 2017 viste, at halvdelen af de konkursramte nulvirksomheder var IVS’er. I denne rekordmåned blev i alt 1524 virksomheder erklæret konkurs og heraf, var de 735 IVS’er. Nulvirksomhederne udgjorde 1304 af 1524 konkursramte virksomheder. (Figuren viser blot konkurstal for bygge og anlæg).

eStatistik har på konkursområdet udarbejdet eller leveret data til:

I samarbejde med Danmarks Statistik og FSR - danske revisorer har vi udviklet en række specialiserede konkursstatistikker. Vi har eksempelvis udviklet en specialstatistik, der viser detaljeret konkursstatistik med de seneste konkurser fordelt på brancher i landets fem regioner og levetiden for de konkursramte virksomheder - læs analysen fra første halvår 2018.

Analysen for hele 2018 finder du her: Inaktive virksomheder banker konkurstallet i rekord.

Derudover har eStatistik udført effektmålinger af Early Warning, der udbyder rådgivning til konkurstruede virksomheder. Her var det eStatistiks opgave at sammenligne virksomheder, der deltog i Early Warning med målgruppen for konkurstruede virksomheder med inddragelsen af brancher, kommuner, gæld, ejerform mfl. Læs effektmålingerne nedenfor.

Effektmåling af Early Warning (2013)

Effektmåling af Early Warning (2015)

Tag et kig i konkursstatistikkerne

Du kan selv dykke ned i statistikkerne ved at melde dig ind i eStatistiks gruppe på LinkedIn. 

Bliv medlem af eStatistiks gruppe på LinkedIn og få eksklusiv adgang til konkursstatistik for regioner og brancher

Du kan også læse mere om konkurser i dansk erhvervsliv i artiklerne her på siden. Du finder et udvalg af dem herunder. 

Gå direkte til konkursstatistik for kommuner og brancher samt for regioner og levetid (under "Seneste opdateringer" i eDatabanken)

Kontakt eStatistik, hvis konkursområdet og eStatistiks kompetencer på området kan være interessante for dig, din kommune eller region.

Læs om andre områder indenfor kategorien kompetenceområder

• Kommunestatistik
• Branchestatistik
• Globalisering
• Iværksættere
• Vækstvirksomheder
• Kompetenceklynger
• It-erhvervene
• Oplevelsesøkonomi