Kulsort konkursnovember

331. Så mange virksomheder med beskæftigelse gik konkurs i november 2022, hvilket er rekord. En kedelig én af slagsen, da vi skal helt tilbage til juni 2010 for at finde den seneste og hidtil eneste anden konkursmåned med flere end 300 konkurser i virksomheder med beskæftigelse. Dengang var der 301 konkurser.

Det samlede konkursbillede i november viser, at 997 virksomheder. Heraf havde 331 af dem registreret beskæftigelse, der samlet set bestod af 1.487 årsværk.

Der var altså 666 virksomheder uden beskæftigelse blandt novembers konkurser, hvoraf langt størstedelen udgøres af de såkaldte nulvirksomheder. Det er virksomheder uden beskæftigelse eller nævneværdig omsætning i året op til konkursen. Der er dog en mindre gruppe af virksomheder, som ingen beskæftigelse havde men derimod en omsætning på over en million i året op til konkursen. I november estimerer eStatistik på en empirisk baggrund, at der var 44 af disse konkurser. Sammen med de 331 konkursramte virksomheder med beskæftigelse, udgør de månedens aktive konkurser, hvilket sender totalen op 375 aktive konkurser.

Figur 1 viser antallet af konkurser med beskæftigelse samt konkurser uden beskæftigelse men med en omsætning på mere end en million kroner årligt i perioden januar 2009 til november 2022. Her ses det tydeligt, at konkursniveauet i november 2022 er det højeste målt i antal aktive virksomheder nogensinde. Og det følger i øvrigt en oktober måned med det tredjehøjeste antal.

Det danske erhvervsliv oplever altså en konkursstorm i disse måneder. En storm, der er foranlediget af krig i Ukraine, høj inflation, høje energipriser og ændret forbrugeradfærd. Disse udfordringer kommer vel at mærke ovenpå en periode med en verdensomspændende pandemi, der resulterede i en periode på knap to år med flere nedlukninger og restriktioner, og hvor hjælpepakker til erhvervslivet i form af udskudte moms- og skattebetalinger var nødvendige for at holde hånden under landets udsatte virksomheder.

Disse hjælpepakker var reelt set at sidestille med kortfristede lån, hvor tilbagebetalingen forfalder netop nu, samtidig med de øvrige aktuelle udfordringer erhvervslivet står overfor i disse måneder. Dette kommer blandt andet også til udslag i et dalende iværksætterniveau, hvilket man kan læse om i eStatistiks status på iværksætteriet. Den finder du her. 

Der er altså al mulig grund til at råbe vagt i gevær. Konkursniveauet overstiger finanskriseniveau i antal konkurser, og der er umiddelbar ikke noget, som tyder på, at det stilner af i december.

Kigger vi på jobtabet ved konkurser, gik der som nævnt 1.487 årsværk tabt ved konkurser i november 2022, hvilket er det anden højeste jobtab i en november nogensinde. Samlet set er der i årets første elleve måneder gået 12.555 årsværk tabt, hvilket sender et utvetydigt signal om, at det er et voldsomt konkursår, vi har gang i. Jobtabet i 2022 er nemlig allerede nu højere end syv af de seneste otte hele år og fuldt på højde med det ottende, som var 2019, hvor jobtabet var 12.826 årsværk, blandt andet på baggrund af et par meget store konkurser.

Der skal altså ikke mange tabte årsværk i december til at overgå det niveau. Der er dog et stykke vej til, da det var allerværst under finanskrisen, hvor der i 2009 blev tabt over 21.000 årsværk.

Når man alligevel kan tale om et markant jobtab i 2022, skyldes det flere ting. Blandt andet som nævnt, at der kommer til at være det største jobtab siden 2013. Men også at det er baseret på et meget højt antal virksomheder med beskæftigelse. Der har i årets elleve første måneder været 2.281 konkurser i virksomheder med beskæftigelse, hvilket er det højeste for et helt år siden 2010, hvor der gik 2.785 virksomheder med beskæftigelse konkurs. Og så mangler vi altså stadig december.

2022 kommer næppe til at overgå 2010 på antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigelse, men der er en reel sandsynlighed for, at vi kommer tæt på, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Og der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender foreløbigt. Var det ikke fordi, at konkursåret 2022 startede meget blødt ud, kunne det havde været fuldt på højde med de værste år under finanskrisen.

Figur 2 viser jobtabet i årsværk fra januar 2009 til november 2022.

Figur 3 herunder viser, hvordan konkurser med beskæftigelse fordeler sig på kommuner i november 2022. Her ses det, at der var flest i København kommune, hvor 61 virksomheder med beskæftigelse gik konkurs. Generelt ses der naturligt nok flest konkurser i de store kommuner, mens der i mindre kommuner er tilsvarende færre. Kommunerne langs den jyske vestkyst, hvor man ellers er vant til blæsevejr, slap igennem november uden ret mange konkurser, bortset fra Esbjerg kommune, hvor der var ni konkurser med beskæftigelse. Koncentrationen af konkurser er større længere øst på. 

Konkursmareridtet i bygge- og anlægssektoren fortsætter

Branchefordelingen af konkurser i november bærer atter præg af en særdeles udfordret branche, nemlig ’Bygge og anlæg’, der tegner sig for 88 konkurser med beskæftigelse og et jobtab på 490 årsværk. Sagt med andre ord: mere end hver fjerde konkursramte virksomhed (med beskæftigelse) og hvert tredje årsværk er altså at finde i ’Bygge og anlæg’.

Bygge- og anlægssektoren er traditionel en meget konjunktur følsom branche, og det kommer til udtryk i de seneste måneders konkursstatistikker. De tidligere nævnte faktorer som høj inflation, høje energipriser og generel usikkerhed, sætter dels en dæmper på danskernes bygge- og renoveringstrang og dels resulterer det i højere rente, som yderligere begrænser den almindelige dansker muligheder på lånemarkedet.

Branchefordelingen ses af Tabel 1 herunder.

Tabellen viser også, at ’Handel’ var den andenstørste konkursbranche i november foran ’Erhvervsservice’ og ’Hoteller og restauranter’.

Kigger vi på månedens største konkurser, er det ikke overraskende en virksomhed fra ’Bygge og anlæg’, der var størst. Nemlig en murervirksomhed med en beskæftigelse svarende til 111 årsværk. De ti største konkurser ses af Tabel 2 herunder.