Kommentar: Nej, Danmark har ikke ondt i iværksættergenet!

Man er selvstændig, hvis man har en enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab. Men man er som ejer, ”ansat” i egen virksomhed drevet i selskabsform, og dermed per definition er lønmodtager. 

Forvirret? Det er ikke så mærkeligt. Det fyger om sig med begreber, når debatten raser i landets erhvervsmedier og på de sociale medier, som tilfældet har været på det seneste. Parolen er, at mens vi forføres af driftige iværksættere i ’Løvens hule’ i bedste sendetid, så falder antallet af såvel iværksættere som selvstændige. Ifølge Berlingske d. 6. februar 2020 er antallet af selvstændige faldet fra 209.370 i 2008 til 193.846 i 2018. Et fald på 15.524.  

Men går man bag om tallene, der findes i Danmarks Statistiks statistikbank, så indeholder de både selvstændige og lidt overraskende også medarbejdende ægtefæller. Ser vi bort fra de ”bedre halvdele”, er faldet i antal selvstændige på 13.024, og det er ganske rigtigt det laveste antal selvstændige, der er registreret.  

Afskaffelsen af ejerformen Iværksætterselskab (IVS) bruges som argument for, at det kommer til at gå helt galt med den danske selvstændighedskultur.  Allerede i 2019 ”mangler” omkring 6.000 IVS’ere i forhold til 2018, og det kan de øvrige selskabsformer ikke erstatte, da der ifølge Experians opgørelse af det samlede antal selskabsregistreringer i 2019 er et fald på 4.316, jf. Finans.dk d. 13. januar 2020.  

Men er der en sammenhæng mellem antallet af selvstændige og fjernelsen af IVS’erne?   

Umiddelbart ja. Færre IVS’er vil betyde flere selvstændige, og det er netop problemet med tallene, der anvendes i debatten. De stammer fra vidt forskellige kilder, og begreberne er således ikke sammenlignelige.

Antal selvstændige er opgjort i Danmarks Statistik, mens antal nye selskaber er hentet i CVR. Derfor er det nærliggende at se på Danmarks Statistiks definition af en selvstændig. Danmarks Statistik har et væld af beskæftigelses-, erhvervs- og personstatistikker, der opgør antallet af selvstændige i Danmark på lidt forskellig vis. Men de fleste tager udgangspunkt i registerdata, hvor en selvstændig er defineret som ejeren af en enkeltmandsvirksomhed eller ejerne i et interessentskab.  

Det vil sige, at driver man virksomhed i selskabsform (aktieselskab, anpartsselskab eller iværksætterselskab), er man per definition ikke selvstændig men lønmodtager i Danmarks Statistiks registerbaserede opgørelse.  

Danmarks Statistik opdeler desuden virksomheder efter, hvorvidt det er muligt at leve af dem, de såkaldte reelle virksomheder, eller om der er tale om hobbyvirksomheder. For at være en reel virksomhed, skal virksomheden have en økonomisk aktivitet, som svarer til et halvt årsværk indenfor en periode på tolv måneder. 

Iværksætteraktiviteten er stabil, og iværksætterne bliver bedre og bedre overlevere

Hvornår er man så iværksætter ifølge Danmarks Statistik? Svaret er her, at en iværksættervirksomhed er en ny reel virksomhed. Det vil sige, at hvis en virksomhed senest året efter, den er blevet registreret i CVR, kan præstere, hvad der svarer til et halvt årsværk, er den at betragte som en iværksættervirksomhed. Disse har Danmarks Statistik opgjort siden 2001.  

I 2018 var der i alt 86.693 nye virksomhedsregistreringer i CVR, hvoraf 18.862 var nye, reelle virksomheder, som man kan leve af. Det er altså mindre end hver fjerde registrering i CVR, der udvikler sig til en reel virksomhed. Resten er et underligt sammensurium af foreninger, holdingselskaber, hobbyvirksomheder, genstartere, virksomhedsomdannelser og dødsboer.   

Hvordan har udviklingen så været?  Antallet af nye registreringer i CVR eksploderede i 2014, da de to nye ejerformer, Iværksætterselskaber (IVS) og Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) blev introduceret. Men kigger man på, hvordan iværksætteraktiviteten, altså de nye, reelle virksomheder, er billedet et andet. 

I årene før finanskrisen var der historisk mange nye, reelle virksomheder. Der var højkonjunktur i Danmark, og det indenlandske marked var i markant vækst, hvilket medførte, at der var utroligt mange nye virksomheder, der kunne præstere mere end et halvt årsværk. I 2007 toppede iværksætteriet med 24.556 nye reelle virksomheder. Men kan det tænkes, at det høje antal iværksættervirksomheder måske var lidt for højt og udtryk for en overophedning af hjemmemarkedet? Måske. Det kan i hvert fald konstateres, at da finanskrisen kom, måtte et stort antal af iværksætterne fra de gyldne år bukke under.

Siden 2010 har antallet ligget meget stabilt omkring 18.000, hvilket man kan læse i eStatistiks iværksætteranalyse. Det er den reelle iværksætteraktivitet i Danmark, og dermed vil det være forkert at påstå, at Danmark bløder iværksættere i disse år. Tværtimod er iværksætterne blevet markant bedre overlevere. Både den treårige og den femårige overlevelsesrate er vokset siden finanskrisen.

Indførelsen af iværksætterselskaberne medførte ikke en nævneværdig stigning i antallet af reelle iværksættere til trods for, at det ganske givet var attraktivt at starte virksomhed i selskabsform med et kapitalindskud på blot 1 krone. Figur 1 viser, hvordan iværksætteraktiviteten fordeler sig på ejerformer i perioden 2006 til 2018.  

Figur 1. Nye reelle virksomheder fordelt på ejerformer, 2006-2018

Kilde: Danmarks Statistik Specialkørsel på Iværksætterdatabasen. 

Iværksætterselskaber er den væsentligste årsag til faldet i antal selvstændige

Af figuren ses det, at det samlede iværksætterniveau som nævnt ligger på et stabilt leje, men der er sket et skifte i ejerformer. Selskabsformen er blevet meget mere populær blandt landets iværksættere, mens de personligt ejede virksomheder, enkeltmandsvirksomhederne og interessentskaberne, er blevet markant færre i perioden.  

I 2006 udgjorde selskaber 36,8 procent af de nye reelle virksomheder. I 2018 udgjorde de 57,7 procent. Det skyldes selvfølgelig iværksætterselskaberne, der i de senere år udgør en betragtelig andel af iværksætterne, og mange har ganske givet valgt denne ejerform i stedet for enkeltmandsvirksomheden. 

Og her opstår en del af begrebsforvirringen. For som nævnt er en selvstændig per definition indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed eller indehaverne af et interessentskab. Så for hvert iværksætterselskab der er blevet oprettet, har vi mistet en potentiel selvstændig. Men iværksætteraktiviteten ligger altså upåagtet valg af ejerform på et stabilt niveau.  

I forhold til selvstændighedskulturen i Danmark har der som nævnt ovenfor ganske rigtigt været et fald i antallet af selvstændige over de seneste ti år. Udviklingen i antallet af selvstændige ses af Figur 2.  

Figur 2. Udvikling i antal selvstændige 2008-2018 

Kilde: Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik 

Faldet i antallet af selvstændige hænger sammen med en markant ændring i de danske virksomhedsejeres valg af ejerform. Kigger vi på virksomhedsbestanden i Danmarks Statistiks opgørelser af reelle virksomheder, ses det hurtigt, at der i 2018 er omkring 26.000 færre enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber end i 2008. I samme periode er antallet af selskaber vokset med over 34.000, hvor af de 9.000 er iværksætterselskaber. Antallet af iværksætterselskaber er naturligvis et vigtigt bidrag til virksomhedsbestandens vækst fra 2013 til 2018, men det skal samtidig bemærkes, at de økonomiske konjunkturer har været gunstige. De 9.000 iværksætterselskaber, som i 2018 var reelle virksomheder, udgør i øvrigt blot 15,8 procent af det samlede antal, der blev etableret i perioden 2014 til 2018.

Virksomhedsbestanden fordelt på ejerformer ses af Tabel 1.  

Tabel 1. Reelle virksomheder i Danmark, fordelt på ejerformer, 2008, 2013 og 2018 

Kilde: Danmarks Statistik Generel Firmastatistik 

Det er i øjnefaldende, at der har været så markant vækst i antallet af anpartsselskaber i perioden 2006 til 2018. En af grundene hertil er sandsynligvis, at man i 2010 sænkede kapitalkravet fra 125.000 kroner til 80.000 kroner. I 2013 blev kapitalkravet sænket til 50.000 kroner. Det har givetvis medført en stigning i antal iværksættervirksomheder i Danmarks Statistiks registre.  

Med afskaffelsen af iværksætterselskaberne i 2019 sænkede man atter kapitalkravet til anpartsselskaber. Denne gang til 40.000 kroner, hvilket kunne indikere, at vi vil få endnu flere anpartsselskaber blandt iværksætterne fremover.  

En anden forklaring på væksten i antallet af anpartsselskaber er, at det lavere kapitalkrav resulterer i en øget professionalisering i enkeltmandsvirksomhederne. I takt med at kapitalkravet er sænket, vælger mange selvstændige sandsynligvis som et led i et generationsskifte eller en vækststrategi at ændre ejerform fra enkeltmandsvirksomhed til anpartsselskab. Derved bliver den tidligere selvstændige til lønmodtager, og da der er tale om en videreførelse af tidligere aktiviteter, vil det nye selskab ganske vist fremstå som en ny registrering i CVR, men ikke som en iværksætter i Danmark Statistiks registre.  

Rent statistisk kan det altså siges, at iværksætterselskabernes tilkomst og væksten i antallet af anpartsselskaber betyder, at vi har færre selvstændige. Men antallet af reelle virksomheder helt generelt er samtidig vokset med 6.369 i perioden 2008 til 2018, og hele 18.566 i perioden 2013 til 2018, samtidig med at iværksætteraktiviteten har ligget ganske stabilt på omkring 18.000 nye reelle virksomheder om året.

Det danske erhvervsliv synes altså at være i god stand ovenstående taget i betragtning. Der har aldrig været flere reelle virksomheder i Danmark, og der er en stabil tilførsel af levedygtige nye virksomheder på omkring 18.000 hvert år. Nok ses et fald i antallet af selvstændige, men væksten i antallet af selskaber gør så rigeligt op for det fald.

Dermed ikke sagt, at erhvervslivet ikke er under forandring. Som nævnt ses der et skifte i valg af ejerformer, hvilket har ledt til faldet i antallet af selvstændige. Og i selve selvstændighedskulturen sker der også skred. Erhvervsdemografien ændrer sig i disse år, hvilket ses af de selvstændiges brancher, køn, alder, geografi og herkomst. Det er dog en helt anden og måske langt mere interessant historie.  

Tilbage til bedste sendetid og ’Løvens Hule’. Det er et kuriosum, at stort set alle deltagende virksomheder er etableret som selskaber, og flere af deltagerne bliver ganske givet iværksættere i Danmarks Statistiks forstand. Men selvstændige bliver de ikke - statistisk set. Det til trods for, at både deltagerne og seerne nok opfatter dem som både iværksættere og selvstændige.